Simmerne sætter gang i festen med EA’s nye udvidelsespakke til det fantastisk populære The Sims 3 - 21-07-2010

REDWOOD CITY, Californien, den 21. juli, 2010 – The Sims-spillerne vil inden længe få en rigtig god grund til at blive i byen til længe efter mørket har sænket sig! Electronic Arts Inc.’s EA Play-label annoncerede i dag, at man er i gang med udviklingen af The Sims™ 3 Aftenunderholdning - udvidelsespakken*, der vil udkomme over hele verden dette efterår. Den nyeste udvidelsespakke til The Sims 3, det bedst sælgende PC-spil i 2009**, The Sims 3 Aftenunderholdning, giver spillerne en ubegrænset invitation, der slipper dem løs i de levende og aktive storbyomgivelser, hvor de kan gnubbe albuer med massevis af kendisser til de hottest fester, slå vejen forbi den lokale bar efter arbejdet, tage på tourné med deres band af simmere, slappe af i et luksuriøst boblebad og se, hvad der lurer i byen, når lysene slukkes, og eventyret begynder i mørket.

“Vores community har gjort det meget klart, at de ønsker at slippe deres simmere løs i endnu mere spændende og uforudsigelige sociale sammenhænge,” sagde Scott Evans, leder af The Sims Studio hos EA. “The Sims 3 Aftenunderholdning er fyldt med nye måder at begive sig ud i en digital, afvekslende og anderledes verden på, som rækker langt videre end simmernes normale hverdag, når de fx hænger ud med de kendte på skyskrabernes tage, fortryller deres publikum i spidsen for deres eget The Sims-band eller forsøger at bevise, at de er byens bedste bartendere bag disken i det hotteste nye in-sted.”

Spillerne vil kunne tage med deres simmere ud i den sitrende by, hvor de kan opbygge status som lokale berømtheder, bandmedlemmer, bartendere og meget andet. For at få adgang til de førende klubber i byen, skal spillerne holde styr på deres simmeres opførsel, hvis de vil undgå at blive afvist af dørvagterne … eller de må prøve at finde en anden vej ind. Hvis dovenskab er spillernes største styrke, kan de slappe af med deres simmere i den mest tjekkede klub eller bar, eller de kan, hvis de foretrækker et liv på kanten, udforske mulighederne for en tilværelse som vampyr. Uanset om man har lyst til at vælge en ny karriere, male byen rød eller afholde de vildeste fester på taget af sin penthouse-lejlighed, vil det være helt op til spillerne, hvordan den ønsker at fortælle deres unikke historier med The Sims 3. Hvad sker der, når lysene går ud, og simmerne får fri adgang til det heftige natteliv?

Find yderligere information om The Sims 3 Aftenunderholdning og The Sims 3 på www.TheSims3.com. The Sims 3 Aftenunderholdning som er udviklet af The Sims Studio til PC/Mac, er endnu ikke blevet aldersrangeret af PEGI. Slut dig til de mere end en million andre The Sims-fans på Facebook ved at besøge den officielle fansite-side til The Sims 3 på http://www.facebook.com/TheSims3. Billedmateriale kan downloades på: www.info.ea.com

*Kræver The Sims 3 til PC/MAC for at køre.
**I Nordamerika og Europa ifølge NPD-data, Chart-track UK, Gfk Frankrig, Gfk Spanien, Gfk-MCC Tyskland og interne EA-estimater.

Tilbage

Søg i Nyheder